Renovering af kontorejendom i Valby

RAWO A/S har i tæt samarbejde med De Forenede Ejendomsselskaber A/S stået for en omfattende forvandling af en tidligere konservesfabrik på Høffdingsvej i Valby.
Arbejderne bestod af en gennemgribende istandsættelse og renovering af eksisterende kontorlejemål ifbm. rokering, udvidelse og reducering af flere lejemål for at skabe plads til en ny ankerlejer – Københavns Kommunes nye Autismehus i Valby.
Vi har gennemført renovering og ombygning af flere store lejemål i hovedbygningen, samt totalrenoveret det eksisterende shedtag, inkl. udskiftning af ovenlys, i tæt samarbejde med De Forenede Ejendomsselskaber og ZESO Architects m.fl.
Projektet har bl.a. omfattet:
- Støbning af 2.000 m2 nye gulve
- Etablering af 1.350 m2 nye vægge
- Montering af 2.180 m2 nye lofter
- Maling af 5.665 m2 overflader
- Montering af 106 stk. nye ovenlys
- Etablering af komplet nye installationer samt ventilation
- Udførsel af ny elevator inkl. støbning af ny skakt
Ejendommen er oprindeligt opført i 1949 som konservesfabrik for Plumrose A/S. Tegnet af arkitekt Povl Baumann som først og fremmest var kendt som boligarkitekt, men som også har tegnet enkelte erhvervsbygninger.
Endnu et projekt, vi er meget stolte af at have afleveret – med fokus på pris, kvalitet og tid.
